Racerbane

Racerbaner

Her kan du køre med racerbiler på en af vores 2 store specialbyggede slotracingbaner, Albert Park banen med op til 8 biler der samtidigt racer afsted med op til 50 kilometer i timen fylder ca. 100 m² så det er ikke noget man lige kan stille op i huset derhjemme, eller den mere model agtige bjergbane med 4 spor og hele 1 meters højdeforskel, bjerge, huse, mennesker, træer og på trods af de beskedne ydre rammer er der hele 30 meters længde på banen.

racerbane
racerbanen for modelbiler i skala 1/24

Kørsel med racerbilerne kan klares af alle uanset alder, selvom anlægget er bygget til voksne kan børn såfremt de kan se hele banen godt køre med, bjergbanen er 130 cm høj på toppen så det skal børnene kunne se for at deltage sammen med voksne. Bjergbanen er for mindre grupper af 4-8 personer der ønsker at få en oplevelse af race på denne intense bane, hastigheden er lavere end på den store bane, men oplevelsen er mere intens, kunder der har prøvet begge vores racerbaner har ingen klar favorit, hver har sin charme og fordel.

Book et spændende arrangement med vennerne på denne flotte landskabsbane, et grand prix på knap 2 timer koster fra kr. 1200,- ved 4 personer og kr. 1600,- ved 8 deltagere.

landskab
NSU TT passerer igennem det flotte landskab

Bjerge og træer er en stor del af denne modelbane, medlemmerne i klubben kører med deres egne flot detaljerede racerbiler og sætter pris på at omgivelserne passer til, så der er brugt meget tid på at bygge landskab op, placere mennesker, græs, træer, huse og biler i forsøget på at illustrere den virkelige verden, motivet er fra det legendariske racerløb Targa Florio der i mange år blev kørt på de bjergrige veje på Sicilien, et gadeløb der kostede mange både kørere og tilskuere livet igennem årene indtil løbet blev stoppet for mange år siden. Medlemmerne i klubben har bygget nøjagtige kopier af biler der har deltaget i dette vilde racerløb specielt fra tiden omkring 1970 hvor motorsporten kulminerede, med vanvittige motorer der ydede op over 1000 hk og elendige bremser kombineret med ultralette biler uden nogen som helst sikkerhed, selv sikkerhedsseler var ikke standard i alle biler. i 1973-74 blev regler i international motorsport ændret, dødeligheden var for stor og de vilde motorydelser blev forbudt.

bjergbane

Grand prix

Bjergkøbing grand prix er der mange af vore kunder der tænker på når de ser denne rigt dekorerede bane, ikke uden grund, kult filmen har sikkert også inspireret banebyggeren.

racerbaner
racerløb i racefun her toppen af bjergbanen  dekoreret

Skal i have en vild fart oplevelse er det vores 1 meter brede 8 sporede megaracerbane der er sagen, med sine 41 meter og en fart omkring de 50 km/t giver den et anderledes sus og egner sig fortrinligt til store arrangementer som firmaevents og polterabend, eller børnefødselsdag for den sags skyld, grupper fra 6-24 personer kan deltage i eventen på denne monster store track hvor det hele bare er lidt vildere.

SFO visit racefun
Skole Fritids Ordning har det sjovt med racerbilerne

Denne megatrack kan der bookes events på fra kr. 200,- pr. person ved min. 10 personer. Eventen tager 2-3 timer afhængig af deltager antal.

Børnefødselsdag eller som på billedet en Skole Fritids ordning kan afholdes på hverdage inden kl. 16.00 til kun kr. 1000,- for en times arrangement.

Så tag fat i vennerne og få arrangeret en hyggelig dag/aften sammen hvor i for eksempel starter i racefun med grand prix kørsel inden i går ud og spiser, eller i kan mødes efter maden inden i skal i byen og feste.  Er i de mere seriøse racere som ynder at konkurrere så book os en formiddag lørdag, søndag eller anden helligdag.

Advarsel, besøg i racerbanecentret er stærkt vanedannende og enkelte personer vil faktisk ikke hjem igen.

monsterbane

Øl, vand, kaffe og snack kan købes i centret, og det er ok at drikke imens man kører.

Tidtagning med vores eget special udviklede computer program som vi har arbejdet med siden 2006 og vi har solgt til det meste af verdenen, og som bruges i stort set alle klubber i Danmark, og flere private baner har også investeret i vores program.

Targa Florio kalder vi den ‘lille’ modelbane, 30 meter lang, omgangstider for købebiler ligger på ca. 8 sekunder, vores hjemmebyggede biler som i som kunder kører med kan køre under 7 sekunder for en omgang, bilerne benytter overdele / karosserier fra modelbiler men alt inden i og selve undervognen er vores eget, vi har selv designet og fremstillet dette, åg derfor kan vi garantere at du intet andet sted kan få denne race oplevelse for lige dette er vi ene om i Danmark.
Klub medlemmerne bygger også selv deres modelbiler, og den hurtigste klasse vi kører med kommer rundt på imponerende 5,3 sekunder for en omgang på 30 meter og 6 skarpe sving, bilen flytter sig altså 5,6 meter i sekundet.

Albert Park hedder den mega store bane, Albert efter byen vi bor i, og selvfølgelig med tanke på formel 1 banen i Australien hvor Kevin Magnussen debuterede med en podieplacering i sin McLaren F1, men de har intet tilfælles, slotracing baner bygges oftest med tanke på at hjælperne eller påsætterne skal kunne komme til at sætte bilerne på banen igen uden at skygge for meget for kørerne og derfor skal det også være muligt at nå alle sving under løbet.
Albert Part er 41 meter lang og kræver over 100 m² af lokalet, så det virker ret voldsomt når først man kommer ind og ser banen, på langsiden kommer de biler i som kunder bruger op på ca. 50 km/t og med omgangstider på tæt på 8 sekunder for 41 meter er det over 5 meter i sekundet, hvilket for de fleste begyndere godt kan være noget af en udfordring at styre.
Men det skal i nok nå at lære, derfor afvikler vi for det meste 2 grand prix’er så alle kan nå at lære det inden det går løs og resultatet tæller.
Klubbens medlemmer kører med andre biltyper end i gør som kunder, der er faktisk som i 1/1 bilsport et utal af klasser og regler som der køres efter, her i vores klub kører de fleste medlemmer med modelbiler i skala 1/24 som helst skal ligne en rigtig bil, der er i forskellige klasser forskellige krav til udseende, nogle kræver blot det er en bil med 4 hjul og som ligner noget der kunne have kørt, andre kræver at modellen er bygget efter et bestemt forbillede, vi kører i Danmark en serie bestående af 3 langdistance løb om året med biler der har deltaget i Le Mans og de skal ligne forbilledet og monteres med lys, spoiler osv. ligesom der også køres natløb med dem. Biler som disse går for at være noget af det ypperste i modelbil race og koster i materialer omkring 3000 kr. men eftersom det er en holdkonkurrence deles udgifter imellem kørerne, og typisk holder bilen flere år, men den skal som rigtige biler serviceres og have udskiftet defekte dele undervejs.
Disse biler kører omkring 6,5 sek. for en omgang, og er det hurtigste i modelbiler der findes.

Der er nogle ganske få personer tilbage i Danmark der kører med biltyper i stil med dem i får lov at prøve, men alligevel helt anderledes, biler der ikke ligner rigtige biler synderlig meget, men til gengæld er udstyret med de mest vilde motorer, motorer der trække 30 amp. ved 12,5 volt og går 120.000 omdrejninger i sekundet, disse fart uhyrer har ikke kørt på vores bane siden 2012 men da blev banerekorden sat med 3,9 sek. for en omgang, det går så hurtigt at det er svært at følge bilen med det blotte øje, og larmen fra motoren er så voldsom at man tror man har fået tinnitus i samme sekund starten går.
3,9 sek. svarer til at bilen flytter sig 10,5 meter i sekundet i gennemsnit målt på hele omgangen også de skarpeste sving.
Det er en vild sport hvor de færreste løb sluttes med alle deltagere, når man skal presse så meget fart ud af en bil skal alle dele optimeres, intet sted må der sidde et kvart gram for meget og selv en skævhed på 1/10 mm er nok til at bilen slet slet ikke kan være med i toppen. Motorerne renoveres efter hvert løb og dæk er lavet så de akkurat holder hele løbet men ikke en omgang ekstra for så de for store og tunge, karosserierne er så tynde og lette at de flækker ved den mindste skade, ligesom man ser en formel 1 bil hvor vinger osv. flyver af i alle retninger når de rammer hinanden.

I den billige ende køres med fabriksfremstillede biler, 1/24 modeller af gamle klassikere som NSU TT, Simca 1000 osv. der kan erhverves til 700,- / 800,- kr. afhængig af om man selv vil samle og male den, eller man vil købe en færdig model.

racerbiler

Disse biler egner sig også til at køre med på plastikbaner i skala 1/32 som man typisk har derhjemme, fabrikater som Scalextric, SCX, Ninco og Carrera laver alle skinner som bilerne kan køre på.
Bilerne kan købes i vores butik som sælger alt hvad hjertet begærer inden for slotcar racing til klubfolket i hele landet. http://butik.slotworld.dk/produkt-kategori/brm-biler/ og som special butik yder vi også den service at sætte bilerne op til race, noget vi kan gøre eftersom vi selv har dyrket denne sport på internationalt højt plan i mange år.

Indendørs racerbiler

Slotcar racing er en sport der køres i det meste af verdenen, overalt finder man mænd og drenge, ja også kvinder der dyrker de små biler, bygger detaljerede baner i hjemmet, eller i en klub sammen med andre, som i modeltogs verdenen er idéer og mål for sport/hobbyen forskellige, nogle vil have detaljer så man kan se øjenvipper på køreren andre vil have en klods der kører hurtigt uanset hvad den ligner, sådan er det også vores klub, det vigtigste er dog fællesskabet at man kan dyrke sin passion sammen med andre, lave flotte og hurtige biler, køre dem rundt i årevis på banen eller i 2 måneder fordi det er top konkurrence og den ikke holder længere, alle sin lidenskab. Men det er sjovt og vanedannende.

Klubben i racefun er altid åben for nye medlemmer og selv om nogle af de bedste i Danmark kører i vores klub er vi også mange almindelige mennesker der blot kommer for at få bank, men det er netop det at man jo ikke kun måler sig selv i forhold til de bedste, vi kører om at forbedre os selv hele tiden, forbedre vores biler ,og så lige slå ham man altid ligger og konkurrerer med. på samme måde er der nogle fra klubben der deltager i race events sammen med andre klubber, løbsserier der køres på skift på banerne rundt omkring  landet, hvor vi mødes en søndag med ligesindede med jævne mellemrum og dyrker passionen med lidt race, en fælles frokost og et ræs mere, nogle kæmper om pokalen, men for de fleste er det hyggen med vennerne, afslapningen i hjernen med at koble fra fra hverdagens stress og jag og kun fokusere på den lille bil der suser rundt og rundt, det er terapi for voksne, og en sport der nok har den største spredning i aldersgruppe, vi har udøvere der fra 10 år og langt over 70 kan dyste på lige vilkår.

Racefun holder klubaften hver mandag året rundt kun afbrudt af sommerferien, her møder medlemmerne ind fra 18 tiden og skruer, snakker og træner og tuner deres bil eller biler, nogle har 1 andre 10 biler, men fælles er at alle hjælper alle med at få bilerne til at køre ordentligt, de garvede slotracere hjælper gerne de nye med tips og tricks, og det er gavnligt for alle at bilerne kører ordentligt og ikke falder for meget af, man kan jo også få skader på sin egen bil hvis man bliver ramt af en af de andre.

Aftenen slutter altid med et løb kl. 20.00 som varer et par timer hvorefter de fleste går hjem, og enkelte lige skal skrue lidt imens de har en frisk erindring på hvilke fejl bilen havde under løbet.

Har du lyst til at køre mere seriøst i klub regi så kig ind en mandag, ring evt. gerne inden til os så vi ved du / i kommer og har nogle lånebiler klar så i kan prøve.